Forsiden

  Støt foreningen

  Bliv ekspert

  Ekspertudtalelser

  Om foreningen

  Om loftsloven

  Nyheder

  Kontakt 

  Links

 

Forslag til folketingsbeslutning

om fjernelse af kontanthjælpsloftet, nedsat ydelse til ægtefæller på kontanthjælp samt nedsat ydelse til unge under 25.

 

Folketinget opfordrer beskæftigelsesministeren til at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, således at

 

a)     kontanthjælpsloftet,

b)     den nedsatte ydelse for ægtefæller på kontanthjælp, samt

c)     den nedsatte kontanthjælp til unge under 25

 

afskaffes. 

 

Bemærkninger

Forliget Flere i arbejde i 2002 havde som et hovedelement, at kontanthjælpen for visse grupper skulle reduceres. Det drejer sig om bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik:

-          § 25, stk. 5 (om nedsat ydelse til ægtepar efter 6 måneder)

-          § 25b (om loft over kontanthjælpen)

-          § 25 f (om nedsat ydelse til personer under 25 år)

 

Hensigten var, ”at det skulle kunne betale sig at arbejde”. Midlet var ikke, at gennemføre en lempeligere beskæring af sociale ydelser (boligsikring, fripladser osv.) i forbindelse med at folk kom i arbejde, men i stedet at beskære kontanthjælpen. Underforstået at kun pisk ville have en virkning. Forligsparterne glemte, at sikre et forlig, der også skaffede de arbejdspladser, som kontanthjælpsmodtagerne kunne ”piskes” ud i.

 

Socialforskningsinstituttet(SFI) har i en undersøgelse fra 2004 dokumenteret i Loft over ydelser, at kontanthjælpsloftet ikke synes ”at have fået flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde i løbet af den betragtede periode. Der er således ikke kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der berøres af loftet end blandt de respondenter, der ikke berøres.” Analysen er baseret på to tidsmæssigt adskilte interview med godt 1000 personer, der modtog kontanthjælp i slutningen af 2003. De blev første gang interviewet umiddelbart inden loftet fik virkning og anden gang i september-oktober 2004.

 

SFI har yderligere undersøgt om disse kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 2/3 udtaler, at de ønsker et arbejde, har øget jobsøgningsaktiviteten. Det er ikke sket. SFI konkluderer: ”At der er mange kontanthjælpsmodtagere, der ikke ønsker eller ikke søger arbejde, skyldes bl.a. at mange ikke tror de kan finde et arbejde, selv om de søger. Det er dog ikke kun de personer, der ikke søger, der mangler troen på, at de kan finde et arbejde. Den vigtigste grund til, at kontanthjælpsmodtagerne ikke tror de kan finde et arbejde, er ifølge dem selv, at de er syge eller, eller at arbejdsgiverne mener, at de mangler kvalifikationer.

 

Dette bekræftes af, at meget få er blevet henvist til ledige job eller anvist arbejde. Beskæftigelsesministeren har ofte henvist til, at kommunerne og AF ikke har været deres opgave voksen. Intet tyder på, at det er her katten ligger begravet. For det første har forligspartierne som nævnt ikke gjort noget for at skaffe flere ordinære job til svage ledige.

For det andet har man valgt ensidigt at satse på økonomisk tvang som incitament for grupper af kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed som f.eks. dårligt helbred og manglende danskkundskaber. Kun 10 % af respondenterne i SFIs undersøgelse har været i arbejde indenfor det seneste år.

 

I stedet for entydigt at satse på den økonomiske pisk burde forligspartierne hellere satse på en human indgang, der hjælper til at skaffe plads på arbejdsmarkedet til kontanthjælpsmodtagerne gennem etablering af ordinære job og en udvidelse af begrebet om det rummelige arbejdsmarked.

 

Ikke blot af menneskelige grunde, men også fordi undersøgelsen viser at kun 7 % af de 30 %, der angiveligt ikke ønsker et arbejde, siger at det er, fordi det ikke kan betale sig.

 

Hovedproblemet er de manglende ordinære jobs, hvis kontanthjælpsmodtagerne skal bringes i arbejde. I 2004 var såvel antallet af forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere højere end i 2001. Førstnævnte gruppe var steget 25 %, mens sidstnævnte var øget med 10 %. Samtidig var såvel gruppen på efterløn, førtidspension, ledighedsydelse og sygedagpenge øget. Mantraet om, at det skal kunne betale sig at arbejde og at alle kan få et job som avisbud sættes i relief af disse tal og af det faktum, at en søgning på jobnet.af.dk/Via Hotjob d. 24.9 i år kun afslørede 429 stillinger ”som ikke kræver særlige kvalifikationer eller uddannelse”.

 

Flere i arbejdes nedskæringer i kontanthjælpen, som åbenbart skal følges op af de nye bebudede ydelsesnedskæringer integrationsforliget, har ikke bidraget til yderligere integration af de berørte grupper, men til eksklusion og øget fattigdom blandt de, der er længst fra arbejdsmarkedet.

 

Beskæftigelsesministeren skriver i svaret på S 3184, at 16.872 i 2004 fik nedsat deres ydelse på grund af kontanthjælpsloftet. Ved vedtagelsen af Flere i arbejde beskæftigelsesministeren, at 35.000 ville blive berørt af den nedsatte ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og 3.500 af den nedsatte kontanthjælp for unge.

 

I alt taler vi altså om over 55.000 af samfundets dårligst stillede, der er blevet endnu fattigere af Flere i arbejde samtidig med at antallet af personer på overførselsindkomster i det hele er vokset – uden at forliget har skaffet flere ordinære job. Samtidig ved vi, at reguleringen af overførselsindkomster ikke følger med lønudviklingen. Uligheden i det danske samfund bliver større. Med regeringens opgivelse af ulighedspolitikken - formidlet via statsministerens nedskydning af socialministerens udtalelser – foreslår Enhedslisten, at Flere i arbejdes forringelser for kontanthjælpsmodtagere pilles ud af lov om aktiv socialpolitik.

 

>> tilbage til Jørgen Arbo-Bæhrs side