Forsiden

  Støt foreningen

  Bliv ekspert

  Ekspertudtalelser

  Om foreningen

  Om loftsloven

  Nyheder

  Kontakt 

  Links

 

Ordførertale
Ved 1. behandling af B7 (afskaffelse af kontanthjælpsloftet mv.)

Jørgen Arbo-Bæhr (Enhedslisten):
Ja, først og fremmest, så vil jeg jo godt, som man nu skal, sige tak for debatten. Og måske er der faktisk adskillige grunde til at sige tak. Det er jo ikke hver dag, vi oplever, at i hvert fald to af ordførerne kommer med udsagnet »vi er blevet klogere«. Det er ikke noget, der sker ofte i dansk politik, ikke fordi folk ikke kan blive klogere, men det er ikke ofte, at det også bliver sagt, at man faktisk er blevet klogere.
    Og det er i hvert fald et fremskridt i forhold til den situation, hvor man med »Flere i arbejde« forringede vilkårene for nogle af de dårligst stillede i det her samfund. Man indførte loft over kontanthjælpen, vel vidende at det kom til at omfatte ca. 17.000 mennesker, man indførte nedsat ydelse for ægtefæller på kontanthjælp, nogle af dem overlappende i forhold til loftet, vel vidende at det kan komme til at omfatte næsten 30.000 mennesker; man indførte en nedsat ydelse for de unge under 25, vel vidende at det ville omfatte ca. 3.000 mennesker. Det gjorde man vel at mærke med »Flere i arbejde«-forliget, hvor det var en forudsætning, at man skulle spare penge, man skulle spare penge på kontanthjælpsmodtagere for at have råd til skattelettelser, som der stod i aftaleteksten. Det var en del af begrundelsen.
    Den anden del af begrundelsen var så, at de nedsatte ydelser skulle bringe folk i arbejde. Vi har nu fået de første, den første undersøgelse af, om det så virker. Og den undersøgelse viser jo, at loftet over kontanthjælpen ikke har nogen synlig virkning.
    Det er i modstrid til, når regeringspartierne og Dansk Folkeparti gang på gang fremhæver, at hele basis for det her er at skabe økonomiske incitamenter for, at folk kommer i arbejde. De økonomiske incitamenter, der ligger, i hvert fald i kontanthjælpsloftet, som er blevet undersøgt, har vist sig, at det virker ikke.
    På mig, der virker det nærmest, som om, når diverse ordførere og ministeren siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, så virker det nærmest som sådan et religiøst udsagn, som bliver gentaget gang på gang. Og hvad er det modsatte? Er der nogen, der skulle kunne gå ind for - man skal bruge denne her ikke-test - er der nogen mening i at komme med udsagnet det skal ikke kunne betale sig at arbejde? Nej, det er der ingen mening i.
    Men spørgsmålet er, om der kommer flere i arbejde af, at det tilstrækkelig mange gange bliver sagt, det skal kunne betale sig at arbejde. Der er ikke meget, der tyder på det, i hvert fald ikke, når vi snakker om virkningerne af kontanthjælpsloftet.
    Sagen er jo, at når vi snakker om, at det skal kunne betale sig at arbejde, så er der to ting, der gør sig gældende.
    Det ene, det er, at der faktisk er tusinder af mennesker i det her land, som arbejder, på trods af at de ville få mere ud af det, hvis de ikke arbejdede, hvis de gik på kontanthjælp, eller hvis de gik på dagpenge. De gør det alligevel, og det viser måske også lidt om, at det ikke er sådan almindelig snusfornuft, som beskæftigelsesministeren ellers plejer at sige det, at de økonomiske incitamenter er en nødvendighed for at få folk til at arbejde.
    På den anden side så må man jo også sige, at hvis det er, at der er arbejde til folk, så vil det altid kunne betale sig at arbejde, fordi det har jo ikke noget at gøre med ydelsernes størrelse, det har noget at gøre med, at hvis folk får tilbudt et arbejde og ikke tager imod det, så får de ingen ydelser, uanset om vi snakker om dagpengesystemet eller kontanthjælpssystemet. Derfor giver det ingen mening at tage udgangspunkt i det udsagn, der hedder, det skal kunne betale sig at arbejde, for det er ikke det, det handler om.
    Det, det handler om, det er, at der er tilstrækkelig meget arbejde at få, og det handler om, at de mennesker, som i dag bliver udsat for kontanthjælpsloftet, og som er blevet så fattige, at det kniber med overhovedet at få råd til at købe tøj til børnene og sørge for, at der er et juletræ juleaften, og sørge for, at også både børn og voksne kan få en anstændig tilværelse, så fattige er folk blevet, og det har ikke bragt flere folk i arbejde.
    Derfor mener jeg, at der er al mulig grund til, at vi arbejder videre for at få ophævet de forringelser af kontanthjælpen.
    Enhedslisten har det jo på den måde, at bare vi får gennemført den mindste forbedring, så synes vi, det er godt, men vi synes helt ærligt, at det bedste vil være, hvis det vil sikre, at folk har et anstændigt livsgrundlag, og der er kontanthjælp i hvert fald ikke en krone for meget.

>> tilbage til Jørgen Arbo-Bæhrs side