Forsiden

  Støt foreningen

  Bliv ekspert

  Ekspertudtalelser

  Om foreningen

  Om loftsloven

  Nyheder

  Kontakt 

  Links

 

Mette Goldmann
Mor til loftsramt

Som barn læste jeg en historie, som gjorde dybt indtryk på mig.

 

I historien ser helten en mand, som pisker løs på en radmager hest, der forgæves prøver at trække en vogn med et alt for tungt læs. Hesten gør sit bedste, men vognen rokker sig ikke ud af stedet, og til sidst falder hesten udmattet om i seletøjet. Manden bliver rasende og lader piskeslagene hagle ned over dyret.

 

Her var jeg grædefærdig, men nu kom det bedste: vores helt griber fat i pisken, netop som kusken skal til at lade et nyt slag falde, hånden standser i luften, og kusken langer et slag ud efter helten, som heldigvis er stærk nok til at afbøde slaget. Efter en kort kamp får helten vristet pisken fra kusken og knækker den over sit knæ, folk omkring dem jubler, og den stakkels hest bliver befriet fra seletøjet og bliver ført til en varm stald med mad og drikke og kærlig omsorg. …. Åhh, hvor gjorde det godt i et harmdirrende barnehjerte, blot undrede jeg mig over, at ingen af tilskuerne havde grebet ind før.

 

Min undren er den samme i dag. Hvordan kan regeringen blive ved med at svinge pisken over de allersvageste i vores samfund, mennesker som i forvejen er ramt af begivenheder, som har tvunget dem ud i en situation, hvor den eneste forsørgelsesmulighed er kontanthjælp. Begivenheder som alle vi velbjergede tror, aldrig vil ramme os: fysisk eller psykisk langtidssygdom, færdselsulykker, arbejdsulykker, misbrug eller tunge sociale begivenheder, som vælter læsset. En ting er sikkert, der er ikke mange, som frivilligt går den tunge gang ned på socialkontoret for at krænge hele sit privatliv ud overfor et fremmed menneske og få sat stemplet på sig: Kontanthjælpsmodtager.

 

Og hvordan kan så stor en del af den danske befolkning stå som passive tilskuere og se til, mens pisken bliver svunget? Er det uvidenhed? Er det ligegladhed? Eller synes man simpelthen, at pisk er i orden, at målet helliger midlet? Tror man virkelig, at kontanthjælpsmodtagere er en samling dovne og dumme snyltere, som bare skal tage sig sammen?

 

Éen ting er, at kontanthjælpsloftet ikke virker, der er ikke kommet flere i arbejde, der er bare flere, som er blevet endnu fattigere, en anden ting er, at hvad nu hvis det virkede, hvad nu hvis man virkelig kunne piske hesten til at trække vognen et par meter ved at slå hårdt nok og længe op? Ville vi så synes, at det var i orden? Ville vi?

 

 

>> tilbage til "Om foreningen"