Forsiden

  Støt foreningen

  Bliv ekspert

  Ekspertudtalelser

  Om foreningen

  Om loftsloven

  Nyheder

  Kontakt 

  Links

 

Nyhedsbrev fra 23. december 2005

  • Købt 8 ekspertudtalelser i december
  • Ekspertudtalelser i finanslovsdebatten
  • Uddelingskampagnen gik godt
  • Doneret 40.000 kr.
  • Knapt 6.000 unikke besøgende på hjemmesiden
  • Velkommen til Niels Hausgaard
  • Glædelig jul og godt nytår
     

Købt 8 ekspertudtalelser i december
Vi har i december købt 8 ekspertudtalelser, så her i julen kan vi glæde os over endnu flere guldkorn fra eksperterne, og der er 8 eksperter (og deres børn), der kan glæder sig over en jul uden "loftet". De første af udtalelserne kan allerede læses på hjemmesiden – resten vi formentlig komme på i løbet af de allernærmeste dage: http://www.LoftsramteEksperter.dk/ekspertudtalelser.htm  


 

Ekspertudtalelser i finanslovsdebatten

Ekspertudtalelserne har nu formået at snige sig helt ind i Folketingssalen. I forbindelse med finanslovsdebatten læste Line Barfod, der er medlem af foreningens repræsentantskab, op af ekspertudtalelserne i Folketingssalen. Det er dejligt, at der bliver gjort brug af vores indkøbte ekspertise.

 


 

Uddelingskampagnen gik godt
På trods af kulde og støvregn gik uddelingskampagnen den 19. december godt. Der blev delt ekspertudtalelser ud flere steder i København og Århus, og desuden i Silkeborg, Næstved, Glumsø og Faaborg. Vi vil gerne sende en stor tak til alle jer, der gik på gaden rundt omkring i landet, så endnu flere kunne få glæde af vores flotte og dyrt indkøbte ekspertudtalelser – en fin lille tankevækker midt i juletravlheden.

 



Doneret 40.000 kr.
Siden indsamlingen startede for ca. 1½ månes siden, er der indsamlet 40.000 kr. Det vil formentlig betyde, at vi også i januar vil have råd til at købe udtalelser fra alle eksperter på listen – selvfølgelig med det forbehold, at der jo kan nå at komme rigtig mange nye eksperter til. Og som vi også tidligere har opfordret til, så er man fortsat meget velkommen til at printe et par ekspertfoldere ud fra hjemmesiden og lægge dem frem, hvor loftsramte færdes.

Folderen kan hentes i en printvenlig version her: http://www.loftsramteeksperter.dk/materialer.htm

 


 

Knapt 6.000 unikke besøgende på hjemmesiden

Siden den 10. november, hvor foreningen for alvor gik i luften, har ca. 6.000 besøgende lagt vejen forbi vores hjemmeside. Bortset fra forsiden, er siden med ekspertudtalelserne den mest besøgte. Det er dejligt at vide, at mange er interesserede i at læse vores flotte udtalelser.

 


 

Velkommen til Niels Hausgaard

Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at der siden sidste nyhedsbrev er kommet et nyt medlem af repræsentantskabet. Det er sangeren og entertaineren Niels Hausgaard. Et stort og varmt velkommen til dig.

 


 

Glædelig jul og godt nytår

Til slut vil vi gerne benytte dette, årets sidste nyhedsbrev, til at ønske en rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle loftsramte, eksperter, repræsentanter, donorer og andre sympatisører. Vi håber at det nye år vil bringe loftsloven til fald, så vi kan nedlægge foreningen. Men indtil da vil vi fortsætte arbejdet med at samle penge ind, købe ekspertudtalelser og formidle dem videre ud til alle, vi kan få til at læse dem – ingen skal kunne sige, at de ikke kendte til de menneskelige konsekvenser af loven om loft over kontanthjælp.

 



>>tilbage til Forsiden

 

>>tilbage til Nyheder