Forsiden

  Støt foreningen

  Bliv ekspert

  Ekspertudtalelser

  Om foreningen

  Om loftsloven

  Nyheder

  Kontakt 

  Links

 

Desperate efter job

Artikel af Sadia Syed, bragt i Politiken d. 5.6.2005

Det er positivt, at Beskæftigelsesministeriet opfordrer til, at der må gøres en effektivt indsats i forhold til ledige minoritetsborgere. Imidlertid mangler der også en kraftig opfordring til aktørerne på arbejdsmarkedet, som reelt står med ordinære jobs og dermed kan bidrage til at minimere antallet minoritetsborgere på offentlig forsørgelse. De meget udbredte myter med, at "de vil ikke arbejde", "de taler ikke dansk" og "de mangler kompetencer" er langt fra hele sandheden og er med til at udelukke minoritetsborgere fra arbejdsmarkedet.

 

Netop derfor er det stærkt bekymrende, at såfremt en gift kontanthjælpsmodtager inden for 2 år ikke har haft ordinært arbejde i 300 timer så skal pågældende straffes ved at kontanthjælpen erstattes med et langt mindre beløb, det såkaldte forsørgertillæg. Det er ikke vejen frem!

I forvejen er flygtninge på den meget lave ydelse, starthjælp meget presset økonomisk set. Det er umuligt

at opretholde en almindelig hverdag og et almindeligt familieliv. Og den lave ydelse har ikke medført, at starthjælpsmodtagere er kommet i ordinært arbejde i stride strømme - i stedet lever de i dyb armod på kanten af samfundet.

 

Det er svært at være optimistisk på vegne af minoritetsborgere på langvarig kontanthjælp sådan som arbejdsmarkedet ser ud. Det ville have været på plads at kræve noget af aktørerne på arbejdsmarkedet, som er med til at opretholde barrierer og det gælder ikke mindst det offentlige. I virkelighedens verden fortæller højtuddannede, at de ikke en

gang får mulighed for at komme til jobsamtale hos store vikarbureauer som Adecco og Hartmann. Disse firmaer har en del jobs inden for det ufaglærte område eksempelvis kantine og rengøring men minoritetsborgere sorteres fra allerede ved telefoniske henvendelser.

 

Indtil nu har jeg aldrig mødt minoritetsborgere, som har spekuleret i om det kan betale sig at arbejde for dem. Tværtimod har jeg mødt mange, som har været desperate for at få et arbejde.

 

>> tilbage til Sadia Syeds side